Jeg er netop blevet kåret til årets kvindelige triathlet.

Valget er blevet foretaget af forbundets bestyrelse. Sportschefen udtrykte det således: "Hun har virkelig etableret sig i verdenseliten, hvor der kan nævnes mange flotte præstationer, men specielt en 2.plads til World Cup i Mexico samt en 9. plads til EM var bemærkelsesværdige og udslagsgivende.

Så gik der endnu et år og hvilket et af slagsen. Jeg vil nok sige, det har været det bedste år, jeg har haft i min triathlon karriere.

Vinterperioden startede igen op med fod- og hofteproblemer. Jeg havde derfor problemer med at cykle og løbe. Cyklingen startede jeg ordentlig på i februar, hvor jeg først kunne løbe rigtig i starten af marts. Svømning blev dog holdt ved lige. Under træningslejren på Mallorca valgte vi alligevel at sende mig til Portugal for at køre et Europa Cup (5. april). Jeg havde dog ingen intensitet haft på løbet på daværende tidspunkt, samt jeg havde ikke løbet 10km sammenhængende endnu. Men vi valgte, at det alligevel ville være godt med et formstandspunkt før sæsonen rigtig gik i gang. Jeg blev uventet (i forhold til egne forventninger) 3er til racet i Portugal. Feltet var rigtig stærkt.  Jeg rejste tilbage til Mallorca og trænede de sidste 6 dage af træningslejren.

2 ugers hård træning i Danmark, hvorefter der var afgang til Tongyeong, Korea, hvor VM serien startede (2. maj). Jeg havde et godkendt race – men svømningen var forfærdelig, hvorfor jeg måtte kæmpe nede i 2. gruppe. Jeg formåede dog stadig at løbe mig op til en 21. plads. Efter Korea blev jeg desværre løbeskadet – løberknæ. Sæsonen måtte derfor på standby – så jeg missede to race pga. knæet. Jeg startede op med at race igen den 14. juni til et Europa Cup i Ferrol, Spanien. Dette race vandt jeg, og jeg vidste, at jeg nu var på rette vej igen. 2 uger efter blev jeg overlegen dansk mester. Så det tegnede ret godt inden sæsonen højdepunkt som var EM i Holland. Vores mål var top 15 og drømmescenarie var nr. 8. Jeg blev 9er i et sprint opgør mod nr. 7 og 8. Jeg var 45sek fra bronze. Resultatet var det bedste en dansk kvindelig kortdistance triathlet har opnået i 10 år.

Jeg rejste derfra direkte videre til Kitzbühel, Østrig, hvor 4. afdeling af VM-serien var.  Det var her ulykkerne startede. Jeg blev skubbet over i jernbarrikaderne kun 2m inden 2. skiftezone. Racet stoppede derfor brat for mig, og jeg røg med udrykning til hospitalet. Efter et par uger begyndte jeg igen at træne, og kun 3 uger efter blev jeg nr. 9 til World Cup i Tiszauvaros, Ungarn. Weekenden efter skulle det vise sig at en ulykke sjældent kommer alene – og jeg blev involveret i et massestyrt i 5. afdeling af VM-serien i London. Cyklen var smadret og mit ryg var helt revet op – så jeg kunne ikke komme videre. Alt føltes her tabt – jeg måtte aflyse de sidste 2 race i VM-serien i Japan og finalen i Australien. Jeg kunne ikke gøre mig gældende i den samlede serie – hvorfor det var meningsløst at tage af sted. Jeg måtte derfor tage en beslutning, om jeg ville trække stikket for 2009 eller jeg ville rejse mig og gøre sæsonen 2009 værd at huske – og ikke mindst vise mit værd som triathlet. Jeg valgte heldigvis det sidste. 

Jeg tog med langdistancetriathleterne til Playitas, Fuerteventura i 2 uger. Herefter rejste jeg til San Javier i Spanien og vandt endnu et Europa Cup. Jeg var således endnu engang tilbage – jeg skal bare have lov til at blive på cyklen – så kan det blive rigtig stort. Efter sejren i Spanien var jeg lige i Danmark 4 dage, inden jeg tog til Club La Santa og trænede 2 uger frem mod årets sidste 3 race. Dette resulterede i en stime af 2. pladser – Premium Europa Cup Alanya/Tyrkiet, World Cup Huatulco/Mexico og Premium Europa Cup Eilat/Israel.

Resultatet i Mexico står for mig, som det største jeg har opnået i 2009 – en podie placering til World Cup! Dette er det bedste danske kvindelige resultat siden 2000. Ydermere fik jeg en samlet placering på Europa ranglisten som nr. 2 – hvor vi vel og mærket ikke havde som mål at gå efter den samlede sejr – så det var en god bonus.

Lige nu er jeg på vej hjem fra Club La Santa, hvor jeg har været nede at holde ferie og træne lidt. Dette var en perfekt måde at dels slutte sæsonen 2009 på og starte træningen frem mod sæsonen 2010. Allerede om 3 uger drager jeg igen på træningslejr. Så fra januar til april vil jeg kun være i Danmark i 3 uger – resten af tiden vil jeg træne på Lanzarote, Fuerteventura og i Italien. Sidstnævnte er langrendstræning i 1800m højde. Sæsonen skydes i gang med VM-serien i Sydney d. 10. april 2010.  

Endnu en super godkendt præstation ved året sidste race lørdag d. 21. november ved Premium Europa Cup i Eilat/Israel. Jeg kom igen på podiet – hvilket jeg har gjort 4 race i træk nu. Siden d. 26. september har jeg opnået: Sejr til Europa Cup i San Javier/Spanien, 2. plads ved Premium Europa Cup i Alanya/Tyrkiet, 2. plads ved World Cup i Huatulco/Mexico og 2. plads ved Premium Europa Cup i Eilat/Israel. Så jeg er meget tilfreds med denne afslutning af min meget lange sæson.

Vi ankom allerede til Eilat søndag d. 15. november. Den eneste måde, hvorpå vi kunne komme derned, var via charterfly fra København til Jordan, hvorefter vi skulle passere grænsen indtil Israel. Så det var en oplevelse i sig selv. Jeg har ikke haft den mest smertefrie uge op til racet. De første 3 dage af opholdet led jeg under store maveproblemer som derefter blev afløst af en god gang forkølelse og ondt i halsen.  

På racedag vågnede jeg op med en smule feber og godt tilstoppet i hele ”hovedet”. Min racestrategi blev derfor, at gå ud og give den alt jeg havde på dagen, jeg havde intet at tabe, det var årets sidste race, og jeg kunne derefter se frem til ”off-season”.  Jeg følte mig naturligvis ikke 100%, hvilket løbet også bar præg af. 

Der var start kl.9.15. Vandtemperaturen var 24 grader og luften det samme, hvilket var rigtig godt – men den lille ekstra detalje var en strid vind på 15m/s. Der var strandstart – jeg fik en fornuftig start og lå hurtigt i den første store gruppe – tællende 7 piger. Der var 2 piger i front, som kom op af vandet ca. 30 sek. før resten af feltet. Jeg havde en meget dårlig fornemmelse i vandet og glædede mig bare til at komme ud på cyklen og få rådet bod med min mindre gode svømning. Skiftezonen var vanvittig lang - 400m, hvilket blev tilbagelagt på asfalt. Jeg kom ud af skiftezonen som nr. 3 – jeg havde altså hentet en del piger på det lange løb til skiftezonen.

Cykelruten bestod af 7 omgange á 5.8km inkl. en bakke på 600m med en stigningsprocent på 5. Jeg lå i hovedgruppen med 7 piger. Første gang vi skulle passere bakken kørte Sapunova (UKR) fra – hvilket for mig var rigtig skidt, idet jeg på forhånd havde set hende som en af de nærmeste trusler. Det tog mig omtrent 5km på cyklen før mine ben virkelig ville arbejde, og derfra valgte jeg selv at køre Sapunova ind igen – det tog mig nok 4km. De 2 piger i front fra svømningen var en hollænder, som ikke kunne sidde med på cyklen og Line Jensen. Cyklingen udviklede sig således, at Line Jensen lå i front og stillede cyklen ca. 50 sek. foran Sapunova og jeg, mens hovedgruppen kom ind i 2. skiftezone ca. 3min efter.

Jeg havde valgt en meget offensiv strategi på løbet og gik hårdt ud fra starten. Jeg fik hurtigt en hul til Sapunova og fik hentet Line Jensen efter små 3km. Jeg lå derefter i front indtil 7km. Sapunova kom op til mig og lagde sig bag mig i modvinden, og rigtig usportsligt trak hun ud og rykkede fra lige midt i et væskedepot, hvor jeg var i færd med at drikke. Så jeg nåede ikke at respondere på rykket, før hun havde et hul på 10-15m. Dette hul forblev nogenlunde den størrelse hele vejen til mål. Sapunova vandt med 12 sek. ned til mig, og jeg blev 2er med 1min40sek ned til Line Jensen. Jeg havde desværre ikke det ekstra gear, der skulle til for at lukke hullet og give Sapunova kamp til stregen. Men alt taget i betragtning fik jeg vist nær det optimale ud af en dag/uge, som startede ret skidt. Så jeg er meget tilfreds og ikke mindst lettet over, at min sæson 2009 er færdiggjort.

I 2009 har jeg igen taget et stort skridt opad i den absolutte verdenselite, og sæsonen har virkelig givet mig et kæmpe bust selvtillid. Jeg formåede at vende sort uheld, frustrationer og negativitet (min involvering i styrt ved WCS i Kitzbühel og London) til præstationer, som jeg vil se tilbage på med et stort smil på læben.

Overordnet er det altså i 2009 blevet til: én 2. plads til World Cup, to Europa Cup sejre, to 2. pladser ved Europa Cup, én 3. plads ved Europa Cup og ikke mindst et dansk mesterskab på den olympiske distance. Samlet i 2009 blev jeg tilmed nr. 2 på Europa ranglisten J

Her er det mulighed for at se racet fra Alanya. Bare benyt følgende link:

 http://www.youtube.com/watch?v=QGQoPYmbQlw

Endnu et super resultat til samlingen. Jeg blev 2er ved Premium Europa Cup i Alanya i søndags. Et Premium Europa Cup er mere prestigefyldt end et almindeligt Europa Cup, idet præmiesummen er dobbelt så stor, samt pointene til ranglisten er det dobbelte. Der er således ofte også et noget højere niveau - dette var også tilfældet i søndags.

Det var en dejlig varm dag i Alanya - ikke så meget vind, 29 grader i luften og vandtemperaturen var 24 grader. Det var strandstart. Svømningen var meget utraditionelt, idet vi blev sejlet fra svømme-finish til svømmestarten. 100m fra land stoppede skibet, og vi skulle hoppe i og svømme ind til strandbreden og gøre klar til line-up og start. Jeg fik en fin start og var ude ved første bøje som nr. 3. Efter første bøje var det ellers bare 1200m ligeud ind mod havnen, hvor skiftezonen var placeret. Jeg havde en rigtig god fornemmelse i vandet og kom også op af vandet som nr.3 lige efter Jessica Harrison (FRA). Harrison er en meget stærk svømmer, og er altid sikkert oppe af vandet, som en af de første i VM-serien. Så jeg vidste, da jeg lå med hende, at min svømningen havde været rigtig fornuftig. 

1. skift var rigtig langt - omkring 450m løb - men jeg havde et godt skifte og kom også ud på cyklen som nr. 3. Der blev kørt rigtig aggressivt fra starten - og hurtigt fik vi formet en 13 mands gruppe, og samarbejdet var i begyndelsen ret fornuftigt. Men eftersom det blev indset, at vi havde fået et stort hul til forfølgerne, begyndte der at gå holdtaktik i gruppen. Jeg sad sammen med Frankrigs 4 bedste kvinder; Jessica Harrison, Carole Peon, Emmie Charayon og Charlotte Morel. De begyndte på skift at stikke i gruppen, og jeg blev nødt til at lukke rigtig mange huller, idet de 3 førstnævnte er meget stærke løbere, og jeg ville få svært ved at hente dem igen, hvis de kom afsted. Jeg følte mig stærk på cyklen, men kunne godt mærke i benene, at jeg havde arbejdet rigtig hårdt derude.

2. skift var også godt. Jeg kom ud på løbet som nr. 2 efter Charoltte Morel (FRA). Morel fik lov at stikke på cyklen, så hun kom ud på løbet ca. 45sek før min gruppe. Men Morel er ikke en god nok løber til, at det ville være noget problem at nå hende. Løbet bestod af 5 omgange med en vanvittig stigning på hver omgang (ca. 250m med en stigningsprocent mellem 8 og 20%), og desuden var ruten 10,62km. Efter godt 1 omgang løb jeg i front sammen med Jessica Harrison (FRA) og Rachel Klamer (NED). Vi blev sammen til sidste omgang, hvor Klamer satte turbo på. Jeg havde desværre ikke krafter på dette tidspunkt til at svare igen på rykket, og blev tilbage med Harrison. Ved ca. 800m igen rykkede jeg så og satte Harrison.

Efter koorigering for længden af løberuten løb jeg den afsluttende 10km på 35.10. Det er et rigtig højt niveau, også især når det tages i betragtning, at løberuten var så hård/kuperet.

Jeg er meget glad og tilfreds med mit resultat - som endnu engang vidner om, at jeg er i hastig fremgang. Jeg bliver mere og mere stabil på min svømning og løber hurtigere og hurtigere. Dette giver mig utrolig meget selvtillid og tro på fremtidens resultater. Næste race er World Cup i Huatulco, Mexico søndag d. 8. november. Jeg tager afsted til Mexico mandag d. 2. november.

Der var 4 danskere mere i aktion dernede. Michelle Vesterby (OTK) blev 19er, Søren Binderup (KTK86) blev 16er, Jens Petersen-Bach (KTK86) blev 39er og Jacob Petersen-Bach måtte desværre udgå pga. punktering. Vi havde en super tur. Og tak gutter (+ Marie) for opbakningen under mit race.

Et super come back - kunne ikke håbet på en bedre måde at "komme op på hesten igen". Jeg vandt i går eftermiddags karrierens 5. europa cup titel - denne gang i San Javier, Murcia i Sydspanien. Dette her race skulle fungere som et race for at komme igang på igen efter at have været impliceret i 2 styrt i hhv. Kitzbühel og London. Som jeg tidligere har fortalt, kostede disse styrt mig min finaleplads i VM afdelingen i Australien. Mit mål for i går var, for det første at gå ud og have det sjovt og for det andet, at vise hvordan man kan rejse sig igen.

Jeg var jo i begyndelsen af september 2 uger på Playitas, hvor træningen ikke gik helt, som jeg havde ønsket. Jeg fik tilmed en lille overbelastningsskade i Peroneus-senen på ydersiden af anklen på Playitas. Men da jeg kom hjem til Danmark igen vendte bøtten og pludselig både svømmede jeg og løb rigtig stærkt. Så troen kom stille og roligt tilbage og mit lille formdyk begyndte at være fortid.

Jeg kom til San Javier sent onsdag aften (23.09.09), så jeg havde rigelig tid til at lære stedet og ruten at kende. Vejret var helt i top torsdag og fredag med 28 grader og høj sol.

På racedag havde vi 23 grader, hård vind og overskyet. Vandet var 22 grader - så det var uden våddragt. For mit vedkommende var det første gang, jeg prøvede at svømme i så mange bølger. Men heldigvis har jeg en blæsende åbenvandssvømning i frisk erindring fra Fuerteventura, som gik rigtig godt. Min taktik var derfor at svømme så aggresivt, jeg havde lært og primært fokusere på at holde varmene tæt på kroppen over vandet og trække vildt hårdt under vandet. Og det bar frugt. Jeg var nr. 2 ude ved første bøje, nr. 1 ved 2. bøje, nr. 3 efter første omgang og nr. 2 efter 1500m. Jeg havde et godt første skift og var ude på cyklen som nr. 2. I begyndelsen blev der arbejdet rigtig hårdt og rykket rigtig mange gange. Men efterhånden kunne jeg godt, se at gruppen blev ved med at have samme størrelse (7 stk), så på de sidste 2½ omgange begyndte jeg at køre lidt mere taktisk for at spare benene mest muligt til løbet.

Jeg fik et rigtig dårligt 2. skifte, idet jeg havde problemer med mine cykelsko, som blev ved med at hamre i jorden, da jeg løb med min cykel gennem skiftezonen. Jeg kom derfor ud som nr. 6 ud af 7. Men efter 300m havde jeg løbet mig op til front sammen med 3 andre. Jeg lagde mig ind i gruppen, men kunne efter 100m godt mærke, at det gik simpelthen for langsomt. Jeg øgede derfor farten, og med det samme satte jeg dem alle. Radka Vodikova (nr.1 på Europa ranglisten) løb sig dog op til mig. Jeg løb meget kontrolleret og taktisk og havde rigtig meget overskud. Jeg vurderede, at der var ingen grund til at give den mere gas end højest nødvendigt, da jeg kunne mærke/høre at Vodikova var meget presset (hun lå lige i ryggen af mig hele vejen). Ved ca. 8½ km lavede jeg er markant ryk, og hurtigt fik jeg 30m, som jeg så gradvist øgede. Jeg kunne derfor løfte sejrsbanneren som en sikker vinder. Og denne følelse er ligeså fed, som den "plejer" at være. Nr. 2 blev Radka Vodikova (CZE) og nr. 3 Vanessa Raw (GBR).

Jeg er rigtig glad for at "be back on track" og at dette "test"-race blev så vellykket. Jeg rejser fredag d. 2. okt. til Lanzarote (Club La Santa) med Michelle Vesterby (OTK) og Søren Binderup (KTK86), hvor jeg skal træne i 2 uger frem mod årets sidste 3 race.

Jeg har netop indgået en 1½ årig aftale med Powermedic Powerlaser.

Powerlaseren accelererer alle faser i den naturlige helingsproces. Powerlaseren trænger dybt ind i vævet og giver energi til cellerne ved at styrke produktionen af ATP, hvilket fører til en væsentlig forøgelse af celleaktiviteten. Powerlaseren har utallige fordele, og for en atlet som mig virker den snart uundværlig. Jeg nævner blot nogle få ting som Powerlaseren er perfekt til:

• Forsøger dannelse af kollagentvæv og medvirker derved til hurtigere sårheling. 
• Reducerer ødemer og hævelse.
• Virker stærkt dæmpende på inflammation, både ved kroniske og akutte skader.
• Virker smertelindrende - dels ved at reducere det egentlig problem samt dels ved at stiumlere kroppens egen produktion af endorfin og encephalin.

Alt i alt - Powerlaseren hjælper bare kroppen til det, den alligevel er programmet til at gøre - og så går det bare langt hurtigere. Helt personligt så har vi atleter jo aldrig tid til at blive/være skadet. Helingen kan kun gå for langsom så hvorfor ikke give den en hjælpende hånd.

Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du er blevet mere interesseret i Powerlaseren. Du kan også læse mere på http://powermedic.dk/

Jeg tester X-bionics cykeltøj and X-socks.

X-bionic har beskæftiget sig med at undersøge, hvorledes man kan designe noget tøj, således at kroppen kan spare mest mulig energi på varmeregulering. I modsætning til mange andre produkter efterlader X-bionics materiale en tynd film af sved på kroppen, hvilket er medvirkende til køling af kroppen. Kroppen skal dermed ikke bruge unødigt energi på at temperaturregulere og kan derved bruge mere energi på at præstere. X-bionics findes også i kvindemodeller og pasformen er helt perfekt.

X-socks arbejder med samme princip om temperaturregulering. Desuden er sokkerne delt op i flere forskellige regioner, som hver tjener forskellige formål bl.a. beskyttelse af hælen, achillessenen og tæerne, støtte til anklen og svangen samt nedkølingszoner. X-socks kompressionsmodeller har samme regioner som ankelsokkerne og arbejder derudover ud fra et princip om, at kompressionen bliver gradvist mindre fra ankel til knæ. Den gradvise kompression accelererer den venøse blodgennemstrømning tilbage til hjertet samt modvirker tyngdekraften. Desuden differentierer X-socks mellem kvinde- og mandefødder - og pasformen er derved langt bedre.

Jeg kan varmt anbefale RunSpeedOne women ankelsok samt Speed Metal energizer kompressionssok. 

Læs mere på: http://www.x-bionic.com/ og http://www.x-socks.com/

Fornem 9. plads i world cuppen til Helle Frederiksen

Den danske triatlet Helle Frederiksen fik en flot 9. plads ved dagens world cup-konkurrence på OL-distancen (1.500 meter svømning/40 km cykling/10 km løb) i Ungarn. Dermed fik Helle Frederiksen vigtige point til verdensranglisten og fik endnu engang bekræftet, at formkurven og niveauet er opadgående.

Vinderen blev Kate McIlroy fra New Zealand, der vandt i tiden 2 timer og 49 sekunder. Helle Frederiksen var 1 minut og 48 sekunder efter vinderen.

"Jeg er rigtig godt tilfreds. Jeg er godt med på første del af svømningen, men ryger ind i en masse trafik på anden omgang og misser den første gruppe ud på cyklingen. Jeg ligger i anden gruppe på cyklen og føler mig godt tilpas, men vi henter ikke ind på udbruddet. På løbet løber jeg fornuftigt og prøver at holde mit eget tempo. Jeg løber omkring 35:20 på de afsluttende 10 km, og jeg får vist mit potentiale og at jeg godt kan være med, selvom jeg sad i den forkerte gruppe," fortæller Helle Frederiksen, der forbedrede sin løbetid fra samme konkurrence sidste år med over to minutter.

"Et top-10 resultat er altid godt til en world cup, og nogle gange er det de små marginaler, der betyder noget i triatlon og i dag kom jeg desværre til at sidde i den forkerte gruppe på cyklingen," siger Helle Frederiksen, der allerede i næste weekend er i aktion igen, når næste afdeling af VM-serien køres i London.

Tiszaujvaros ITU Triathlon World Cup, Hungary

1.5km swim, 40km bike, 10km run

Gold - Kate McIlroy (NZL) 2:00:48

Silver - Irina Abysova (RUS) 2:00:52 +0:04

Bronze - Felicity Sheedy-Ryan (AUS) 2:01:24 +0:36

4th - Erin Densham (AUS) 2:01:35 +47

5th - Yuliya Sapunova (UKR) 2:01:53 +1:05

6th - Zita Szabo (HUN) 2:02:07 +1:19

7th - Lena Brunkhorst (GER) 2:02:23 +1:35

8th - Vicky Holland (GBR) 2:02:26 +1:38

9th - Helle Frederiksen (DEN) 2:02:36 +1:48

10th - Anja Knapp (GER) 2:03:00 +2:12

Mere information: www.triathlon.org

Kontakt:

Helle kan kontaktes på mobil 51 90 94 96 eller mail  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

www.hellefrederiksen.com

-- 
Bedste hilsner


Brian Martin Rasmussen

Presseansvarlig for Helle Frederiksen

22 12 02 40

Så er jeg ved at være klar til afgang igen. Der er sket en par ændringer i min sæson, idet jeg uheldigvis styrtede og måtte udgå under 4. afdeling af VM i Kitzbühel for 3½ uge siden. Jeg har derfor på nuværende tidspunkt kun et tællende race i VM serien, som kræver 4 race, inden jeg står på startstregen i finalen i Australien til september. Jeg er derfor nødsaget til at "presse" London ind i mit program d. 15. aug. Det positive er, at racet bliver afholdt på OL 2012 ruten i Hyde Park, så jeg får derfor værdigfuld erfaring med mig derfra.

Efter styrtet i Kitzbühel havde jeg en uge, hvor jeg havde rigtig mange smerter i knæ, albue og ryg. Jeg kunne derfor ikke træne særlig meget. Men efter en uges tid, hvor der stadig var smerter, men de var aftagende begyndte jeg at træne fornuftigt igen. Jeg har derfor fået 2½ uge rigtig god og kontinuerlig træning ind på kontoen. Jeg har kunnet mærke, at for hver dag der går, er jeg blevet stærkere på alle tre discipliner - endda så meget at jeg aldrig har løbet så hurtigt som nu og har heller ikke har svømmet så hurtigt, som jeg gør nu (i den tid jeg har været triathlet). For den lidt mere "nørdet" læser, løb jeg i dag en 5km i progressivt tempo på 17.09 i et kuperet terræn. Dette var vel og mærke lige efter intensiv åbenvandssvømning samt hårde intrevaller på cyklen. Så det er jo dejligt. Det giver noget positiv energi inden de næste 3 weekender - Tiszaujvaros/Ungarn, London og Yokohama/Japan. Jeg glæder mig meget til at komme i ilden i Ungarn - det var jo dette World Cup, hvor jeg sidste år fik mit internationale gennembrud med en 5. plads.

Jeg er tilmed smertefri , ingen skader. Jeg bøvler dog lidt med ondt i halsen - men regner med, at et par hviledage her inden racet på søndag vil råde bod på dette.

Jeg tager afsted i morgen formiddag og er hjemme igen i Danmark mandag aften. Der er race start kl. 10.30 søndag d. 9. aug. Racet kan følges live på www.triathlon.org

4. afdeling af VM serien i Kitzbühel, Østrig endte bragt, da jeg ved indgangen til 2. skiftezone blev presset ind i stålbarrikaderne og styrtede. Racet i sig selv var en stemningsmæssig rutsjebane som så til sidst endte i styrtet.

Der var start søndag eftermiddag (12. juli) - vandtemperaturen var desværre kun 19.5 grader, hvilket betød, at det var våddragtssvømning. Luften var små 20 grader, og det var meget fugtigt, og tiltider smådryppede det. I svømningen røg jeg virkelig i vaskemaskinen, og fik det aldrig til at fungere derefter. Jeg kunne godt se ude i vandet, at jeg lå som en af de sidste - hvilket i sig selv var hårdt psykisk. Også idet jeg 7 dage forinden kommer op af vandet til EM som nr. 8. Det er bare utroligt, at der er så stor forskel på mine svømmeevner alt efter om det er med eller uden våddragt. Det skal vi have fundet en løsning på. 

Da jeg kom op af vandet, var der kun en ting i mine tanker, hvilket var at jagte de andre piger. Jeg kom til at lægge i en gruppe bestående af ca. 7 piger heriblandt den Olympiske vinder fra 2004, Kate Allen (AUT). Jeg var klart den i gruppen, som tog den største del af slæbet, og alt dette resulterede i, at min gruppe fornåde at komme op til frontgruppen på sidste omgang (efter ca. 36km). Jeg kørte mig straks helt i front. Her lå jeg indtil 1km inden mål, hvor den traditionelle positionskamp inden skiftezonen starter. Jeg blev mast ud i barrikaderne og kørte direkte ind i benene på barrikaderne og styrtede. Jeg prøvede at rejse mig, men benene kunne ikke, og jeg havde så kraftige smerter i højre albue og i benene. Jeg blev båret væk og fik med det samme morfindrop. Jeg blev kørt til hospitalet og fik taget røgentbilledde af min højre albue. Og heldigvis var den ikke brækket.

Jeg er utrolig ked af, at det endte sådan. Jeg var lige kommet op til gruppen, før styrtet sker. Som jeg kan se på resultatlisten, ville jeg på en fornuftig dag kunne have blevet mellem nr. 10-14. Og det er ret godt til et VM. Så jeg begynder stille og roligt at kunne lege med de allerbedste i verden. Jeg skal lige sluge den her oplevelse og håber på, at jeg snart er klar til at kunne træne lidt igen.

Meget flot updtate på tracktime.dk om weekendens danske mesterskab. Se følgende link:

http://www.tracktime.dk/view.php?template=article&page_id=0&aid=9038

Næste race, som står for skud, er DM på den olympiske distance i Guldborgsund.

Beslutningen om at køre DM på søndag kom meget sent, da jeg har mit primære mål weekenden efter, som er EM. Vi har derfor besluttet, at tage DM som et træningsrace, for det at race er nu ofte det, som man får mest ud af.

Træningen er gåët super godt efter Ferrol. Jeg har fået en ny cykel - LOOK 586 origin pro team. Den er super fed, og den kan bare køre stærkt. Det er faktisk helt vildt, hvor meget mere watt, jeg kan træde på den. Det er jo fedt, at man behøver ikke blive en bedre atlet, man kan bare få noget bedre udstyr, og så bliver man samlet bedre .

Men selvfølgelig går altng ikke glat, sådan er det jo aldrig for mig. Vi havde krydstræning i onsdags ved Buresøen. Vi kørte 4 x (200m svøm + 3km cykling + 1km løb) for fuld skrue. Det gik super godt og mange af drengene undrede sig meget over, at jeg ikke kunne sættes. Men der var meget nedløb ned over en græsskrænt, og det kunne mit ben ikke holde til. Efter sidste interval fik jeg rigtig ondt lige under knæet på højre ben (et såkaldt springerknæ). Men det kom ud af den blå luft, så mon ikke jeg bare skal slappe lidt af, og så forsvinder det også ud af den blå luft. Det er allerede lidt bedre her 2 døgn efter.

Jeg glæder mig i hvert fald meget til de næste 3 uger som hedder: DM i Guldborgsund - så EM i Holten, Holland - og til sidst 4. afdeling af VM i Kitzbühel, Østrig.

Så kom der en sejr mere i hus. Jeg vandt Europa Cuppen i Ferrol, Spanien. Jeg er rigtig glad for, hvordan dagen forløbte.

Racet skulle bruges som en test af formen efter en skadesperiode. Jeg var overhovedet ikke nedtrappet til racet, men tog det som en del af træningen.

Søndagens vejr bød på 17-18 grader og overskyet. Vandet var 17 grader, hvorfor det var en våddragtsvømning. Svømning bestod af 2 omgange - 1. omgang af 1000m og 2. omgang af 500m. Vi skulle op på stranden og løbe inden 2 omgang. Jeg fik en ret god start - og var nr. 3 ude ved første bøje (450m). Men på vej ind mod stranden på 1. omgang valgte jeg lidt en forkert linie og slåssede med lidt en del sidestrøm, hvilket gjorde, at jeg kom op af vandet efter 1. omgang som nr. 7. Denne placering holdte jeg resten af svømningen. Jeg kom op af vandet på mellemhånd - jeg havde 20sek til første gruppe og 50sek ned til 2. gruppe. Så den skulle bare have fuld skrue på cyklen - så jeg kunne fange første gruppe hurtigst muligt. Efter 3km fuld power nåede jeg første gruppe. Jeg kørte meget taktisk på cyklen og 1½km inden 2. skiftezone stak jeg, hvilket resulterede i, at jeg fik et hul på 10-12 sek. Jeg kom dermed først ud på løbet. Jeg havde fået til opgave af Coach at løbe de afsluttende 10km på en lidt speciel måde - hvis forholdene tillod det. Jeg skulle løbe hårdt på 1. og 4. omgang og så jævnt-hårdt på 2. og 3. omgang. Jeg havde derfor en pænt hul efter 1. omgang og på 2. omgang lod jeg Damalaicurt (ESP) komme op. Hende løb jeg med på 2. og 3. omgang. Ud på 4. omgang speeder jeg op igen og sætter hende næsten med det samme. Jeg får et forspring i mål på 15sek til 2. pladsen. Løberuten var rigtig hård med brosten og 2 stigninger/nedløb pr omgang, og jeg afslutter alligevel 36.08. Det er en meget fornuftig tid set i lyset af, at jeg løber kontrolleret og ikke lukker helt op.

Jeg er rigtig glad for, at jeg igen kunne løfte målbåndet, stå øverst på skamlen og nyde Dannebrog gå til tops mens "Det er et yndigt land" blev spillet. Det lader til at formen er rigtig fornuftigt til trods for min skadesperiode. Jeg mærkede ikke noget til mine knæproblemer i dagene op til racet eller under racet - men har dog lidt "efter-veer" i knæet her nogle dage efter. Men det hører vel til . Næste skridt på vejen til EM bliver DM kort i Guldborgsund d. 28. juni.

Sejren resulterede i, at jeg nu ligger nr. 2 på den Europæiske Rangliste.

Mandag den 25. maj er jeg inviteret til Lemvig håndbold for at holde foredrag. De er nyoprykkere til ligaen og vil i år satse stort for sæsonen. Jeg skal derfor holde foredrag for dem omhandlende "Præstationsfremmede ernæring".

Se følgende beskrivlese på deres hjemmeeside: http://www.lemvighaandbold.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=257:professionel-triatlet-skal-hjaelpe-lemvig-handbold-med-ernaering&catid=7:nyheder&Itemid=2

Jeg er meget ked af at må berette, at jeg er blevet ramt af et løberknæ. Det er rigtig hårdt at acceptere, at jeg igen er skadet. Team Danmark lægen mener, løberknæet er opstået efter, at jeg ubevidst har prøvet at aflaste min fod, som jeg havde lidt problemer med inden afgang til Korea. Jeg må/kan nu kun svømme og styrketræne i en periode nu. Jeg fik lagt en blokade ind i knæet i går, men det har i første omgang forværret smerterne meget. Smerterne skulle gerne blive bedre i morgen - så det håber jeg virkelig. Så snart der er bedring på vej, vil jeg opdatere jer igen.

Så er første afdeling af VM i hus. Jeg havde en rigtig fornuftig dag og en helt sikkert godkendt præstation. Overordnet blev dagen bare bedre, som løbet skred frem.

Vi ankom tirsdag d. 28 april til Tongyeong, Korea således, at jeg lige havde 4 dage til at akklimatisere. Vejret var skønt, og Korea viste sig virkelig fra sin bedste side. Naturen omkring Tongyeong er ubeskrivelig smuk og utrolig kuperet. På cykeltræningen onsdag fik jeg fornøjelsen af virkelig at cykle op i himlen gange 100. Det går aldrig ligeud - men derimod enten op eller ned. Ellers er dagene inden race start lørdag d. 2. maj gået med at blive frisk og lade op til VM start. Jeg følte mig frisk, ved godt mod og glædede mig meget til at komme i ilden inden start lørdag. 

Vi startede kl. 13.55 lokal tid. Vandtemperaturen sagde 16,5 grader, hvilket betyder våddragtssvømning (Ved vandtemperatur < 20 grader er våddragt tilladt/påkrævet). Lufttemperaturen sagde 20 grader, og så blæste det en halv pelikan - 15m/s! 

Racet fik ikke den begyndelse, som jeg havde håbet på. Det var en mega voldsom svømning, hvor der var slåskamp hele vejen, og det ville bare ikke holde op. Så jeg kæmpede mere rundt, end jeg egentlig svømmede.....Og det skal lige siges, at det er hårdere at slåsse, end det er at svømme! Jeg var derfor meget smadret i 1. skifte (T1), men jeg fightede godt da jeg kom ud på cyklen. Ret hurtigt fik jeg fanget 3. gruppe, som så hurtigt blev 2. gruppe. Jeg arbejdede rigtig meget - helt klart mest i min gruppe, men vi fik aldrig samarbejdet helt til at fungere - desværre. Vi hentede dog på frontgruppen og havde ca. 1min til fronten, da vi kom ind i 2. skiftezone (T2). Jeg kom ud af T2 som nr.2 i min gruppe, og stille og roligt hentede jeg ind på frontgruppen. Jeg løb længe side om side med Debbie Tanner (NZL - flere gange world Cup vinder), og omkring 6km satte jeg hende. Jeg fortsatte med at hente piger fra frontgruppen. Jeg løber i mål som nr. 21 i et felt, som aldrig er set stærkere.

Jeg sluttede af på 36.41 på de afsluttende 10km, og Coach Krüger målte ruten med SRM og GPS til 10,2km - dvs. jeg løb 3.35/km svarende til 35.55. Så det begynder at ligne noget på løbet . Og hvordan ville det ikke have set ud, hvis jeg havde siddet i frontgruppen og ikke have behøvet at arbejde så hårdt. Jeg fik slået OL vinder 2004, multiple world cup vindere - så pigerne skal bare vente sig. Hvis jeg blot havde svømmet 15sek hurtigere, ville jeg været blevet nr.15 (....i verden vel og mærke!).

Jeg er rigtig godt tilfreds med min start i VM og glæder mig bare til at skulle i ilden igen. Næste race bliver Premium Europa Cup i Pontevedra, Spanien d. 17. maj. Næste og 2. afdeling af VM er i Madrid d. 31. maj.

Efter hjemkomst fra Mallorca har jeg, modsætning til normal procedure efter en træningslejr, trænet ret hårdt. Jeg fik ikke trænet lige så solidt på Mallorca, da jeg jo lige var en smut i Portugal og køre race. Denne beslutning var helt sikkert fornuftig - for den mest specifikke træning er jo at race og min grundtræning før afgang, havde gået fornuftigt - hvilket resultatet i Portugal også vidner om.

Især løbet viser sig fra sin gode side - og jeg tror, jeg i år rykker et godt stykke igen på løbet. På mine længere tempoturer løber jeg, til hvad der svarer til at aflsutte 35.00 på den sidste 10km på OL distancen. Jeg løber stadig meget lidt - 2-2½t om ugen, men med lidt tempoløb nu. Så hvad kan det ikke blive til den dag, hvor jeg kan løbetræne som de andre piger i verdenseliten. Det skal siges, at mine hofteproblemer er så godt som forsvundet - hvilket jeg er ubeskrivelig glad for. Men der er desværre et men....jeg har fået ondt i forfoden på min venstre fod. Man tror, det er irritation af tilhæftningerne fra svangsenen. For at udelukke at eventuelt træthedsbrud skal jeg have foretaget en knoglescintigrafi i morgen - så vi krydser alt, hvad krydses kan. Jeg er tilhænger af det første og regner blot med en lille uge uden løb - nu ser vi. Jeg vil opdatere om resultaterne.

Nu begynder det hele rigtig at tage form. Træningen går super godt, og jeg er ved at være mine skader kvit - og så kan jeg jo ikke andet end at gå med armene over hovedet. Jeg har haft nogle solide træningsuger med gradvist mere og mere løb og cykling. Udover at mængden er øget, er der også kommet noget mere intensitet på - og jeg har da fået en del meldinger fra drengene (som deltager i den daglige træning) om, jeg da ikke snart bliver træt, så de kan ryste mig af .

Det går så godt, at vi har taget den beslutning, at løber jeg 5km testløb i Team Danmark Hallen dagen inden afrejse til træningslejren på Mallorca  - dvs. den 27. marts. Når jeg er på Mallorca rejser jeg lige 4 dage til Portugal, Algarve kysten for at køre et Europa Cup, som løber af stablen den 5. april. 3 timer efter jeg er kommet i mål, flyver jeg så tilbage til Mallorca for at være med i resten af træningslejren (de sidste 6 dage). Vi har vurderet, at det er fornuftigt at køre et race for at have en fornemmelse for, hvor jeg er formmæssigt. Jeg vil dermed være langt bedre rustet til den egentlige sæsonstart ved 1. afdeling af World Championship Series i Korea den 2. maj.

Jeg vil løbende opdatere fra træningslejren og racet i Portugal.

Er nu tilbage efter 9 dage på langrend i Norditalien - nærmere betegnet Val De Fiemme. Vi var 6 aktive, Michael Krüger (landstræner), Morten Fenger (sportchef) og Mortens 2 sønner afsted. Desuden var vi sammen med Ro landsholdet. Der opstod rigtig hurtig en super god kemi mellem de to forbund, og det var helt sikkert noget, som alle aktive havde glæde af. Jeg kørte under hele opholdet på klassisk, hvilket alle roerne også gjorde. Dette gjorde, at jeg kom til at kende roerne rigtig godt.

Jeg var meget spændt på opholdet, da jeg ingen erfaring har med ski samt, at vi skulle bo og træne i 1800 meters højde. Vi svømmede, løb og styrketrænede også under opholdet. En normaltræningsdag stod på; 30min morgenløb, 2t skitræning om formiddagen, 5km svømning om eftermiddagen og tilsidst 45min stabilitets- og styrketræning. Efter de første 3 dage, var vi alle total smadrede. Kroppen kæmpede med højden og ikke mindst den nye træningsform. Jeg havde så ømme muskler, at jeg knap nok selv kunne tage mine sko på..... Men heldigvis blev det bedre, og kroppen adapterede hurtigt til træningen og højden.

Mine problemer med ryggen og hoften begynder også stille og rolig at komme under kontrol. Jeg er dog stadig afhængig af meget behandling for at kunne klare træningen - men men jeg er ved godt mod.

Jeg har nu en månedstid herhjemme, inden vi tager på træningslejr på Mallorca.

Så skriver vi 2009. 2008 har været et stort år for mig både på den sportslige side men også på den faglige side. For at starte med det sportslige. Jeg fik bugt med alle mine skader, og stille og rolig i maj måned begyndte det at ligne noget.

Jeg startede ud med 2 danske mesterskaber på sprint og kort distancen. Men det var først, da jeg startede min internationale sæson, at jeg virkelige fik gennembrud. Jeg startede med at blive nr.5 til World Cup i Ungarn, hvilket der kun er en dansk kvinde, som har gjort før. Derefter fulgte der 3 Europa Cup sejre. Jeg fik virkelig slået mit navn fast og definitivt sagt, at det var en fejl/uheld, at jeg ikke kom med til OL 2008. 

Jeg stoppede sæonen allerede i september måned for at fokusere på at få gjort min kandidatuddannelse færdig. Jeg havde et fag, som jeg havde udsat fra 2007, og så havde jeg "lige" mit speciale. Jeg blev Cand. Scient i Human Ernæring d. 17. dec, hvilket var en kæmpe lettelse og rigtig dejligt. Jeg endte endda ud med et karaktersnit fra min kandidatgrad på 11.5 - det ville man jo normalvis sige er lidt nørdet .

Jeg står nu overfor en stor omvæltning i mit liv. Jeg vil nu satse på min triathlon karriere og så vidt muligt forsørge mig ad denne vej. Jeg vil dog supplere med foredrag og kost- og træningsvejleding.

Der venter også en del træningslejre i det nye år inden sæsonen starter. Jeg har den første træningslejr på La Santa d. 23. januar til 6. februar. Derefter skitræningslejr i Norditalien fra d. 13. til 22 februar. Og sidst 2 ugers træningslejr på Mallorca fra d. 28. marts.

Jeg skal i år køre World Championship Serie. Der er VM, som køres over 7 race over hele verdenen. De 65 bedste på verdensranglisten er inviteret, og konkurrerer mod hinanden hver gang for sidst at få kåret verdensmesteren. Serien starter i Singapore d. 9. maj. Jeg starter dog først, når serien kommer til Europa (Madrid) d. 30. maj. For at være gældende på den samlede ranking skal der minimum deltages i 4 race + finalen i Australien d. 12. september. Mit første race i år bliver højest sandsynligt Premium Europa Cup i Pontevedra, Spanien d. 16. maj. Mit hovedmål i år bliver EM, som i år løber at stablen i Holten, Holland d. 5. juli.

Det har været en meget hård tid med ufattelig mange timer foran skærmen og stakkevise af artikler og bøger. Et projekt som nu har stået på i lidt mere end et år. Helt surrealistisk, har vi nu sat det sidste punktum, og specialet er klar til at blive afleveret på mandag d. 1. dec på Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Human Ernæring.

De næste par dage går med at koble lidt af fra specialet, inden der igen skal læses til forsvaret af specialet, som løber af stablen d. 17.dec. Den dag bliver jeg så Cand. Scient i Human Ernæring, og fra januar 2009 starter jeg som professionel triathlet.

På en super skøn efterårsdag i Dyrehaven ved Klampenborg blev det 26. Team Danmark løb afholdt. Inviterede til denne dag var udvalgte landsholdsatleter, Team Danmarks sponsorer, journalister og Team Danmarks ansatte.

Der var mulighed for enten at løbe den klassiske Eremitage-rute på 13,3km eller en kortere rute på 8,2km. Jeg valgte sidstnævnte. Det skulle vise sig, at jeg fik sat samtlige konkurrenter på plads - også mændene. Jeg vandt i tiden 30.31, hvilket svarer til 3.43min/km. Jeg må nok erkende, at det er noget helt andet at løbe på sådan en kuperet rute, samt at det faktisk er hårdere at løbe uden at have svømmet og cyklet inden.  

Efter et veloverstået løb var der middag på Restaurant Peter Liep, hvor vi var 160 mennesker samlet. Det var en super hyggelig eftermiddag og aften på tværs af forbundene.

Så sluttede sæsonen - og endda på en meget tilfredsstillende måde. Jeg var oppe imod et rigtig stærkt felt til Europa Cup i Wien den 13. sep, og jeg blev nr. 4. Et resultat, som jeg på alle måder, er glad for.  

Racet forløb sig således: Jeg var oppe af vandet som nr. 5 og med ude i 1. gruppe. Vi blev ret hurtigt en meget stor gruppe på omtrendt 20 piger. Der bliver virkelig kørt cykelløb derude og rykket mange gange, men der var ikke nogen af favoriterne, som får lov til at stikke, inklusiv mig selv. Jeg kommer ud på løbet som nr. 5, og hurtigt ligger vi 4 piger sammen. Dog må jeg efterhånden resignere og finde mit eget tempo, da vi ligger ud i 3.20min/km - fart. Ruslands olympiske håb (Abyssova) kommer op til mig, og hende ligger jeg side om side med indtil 9km, hvor jeg rykker væk. På dette tidspunkt ser jeg også, at jeg ikke er langt fra også at indhente 3. pladsen. Men sådan er det at race! Jeg er 13 sek. fra til 3. pladsen.  

Det var rigtig fedt, at jeg kunne slutte sæsonen af på et højt internationalt niveau. Jeg er glad for, at jeg kan se tilbage på en comeback sæson, som virkelig har gået udover alles forventninge. Det giver rigtig meget blod på tanden, for hvad kan det ikke blive til, hvis (når) jeg holder mig skadesfri?

Jeg begyndet fra dags dato at rette mit fokus mod mit speciale.